Det skal du vide om afbudsrejser

Hos de fleste rejsebureauer kan man finde en mindre oversigt med afbudsrejser, hvor man kan købe billetten til nedsat pris og ofte spare 25-50 % eller mere på prisen. Afbudsrejser opstår ofte kun få dage før afgang, og man kan enten finde disse hos de enkelte rejsebureauer på deres hjemmeside eller ved at anvende de universale søgemaskiner indenfor rejser såsom Momondo, Travelmarket og Skyscanner.

 

Fordele og ulemper ved afbudsrejser

Den eneste fordel ved afbudsrejser er rabatten på prisen, som normalt er 30-40 % af normalprisen, men man kan en gang imellem finde rabatter på helt op til 70-80 % af prisen. Dette er en temmelig stor rabat at få på billetten, som egentlig har samme værdi som de øvrige deltagere på rejsen, der har betalt væsentligt mere for tilsvarende billet. Der findes desværre også et par ulemper ved afbudsrejser, men de er til at overskue.

Ulempen er et mindre udvalg af rejsedestinationer, så man kan altså ikke vælge mellem 50 destinationer men måske kun 5-10 i stedet for, samt man må være forberedt på, rejsen starter allerede 2-3 dage fra bestilling. Visse familier kan derfor ikke få gavn af afbudsrejser, da de skal forberede rejsen flere uger i forvejen, for de enkelte deltagere kan få plads til ferien i deres travle tidsplan, men hvis man er lidt eventyrlysten og klar til afgang, så kan man ofte holde dobbelt så mange ferier for de samme penge, hvis man altid bestiller de billige afbudsrejser frem for normalpriserne på flybilletter, når man skal holde ferie.

 

Derfor opstår afbudsrejser

Det er svært at forhindre afbudsrejser i at opstå, da det er et avanceret puslespil at nøjagtigt få fyldt hvert fly op med passagerer, idet der nemt kan opstå uventede situationer efter, man har bestilt sin billet, som gør man bliver nødt til at afbestille rejsen. Der kan opstå sygdom eller dødsfald i familien eller uventede problemer på arbejdspladsen, der kræver ens tilstedeværelse.

Man kan naturligvis købe en billig afbudsforsikring, således man får alle pengene retur, såfremt man giver besked inden et døgn før afgang, men ofte kræves der lægeerklæring, for forsikringen er gyldig. Flyselskaberne kender naturligvis sandsynligheden for afbud, så derfor overbooker de alle flyafgange med samme procentdel, så derfor vil der ofte kun være få pladser i overskud, som de bliver nødt til at avertere som en billig afbudsrejse med rabat. Såfremt der ikke opstår så mange afbud som forventet, så kommer der ingen afbudsrejser, og der sker undertiden, der er solgt for mange billetter til en flyrejse, og her er det normalt, at flyselskabet opgraderer nogle af passagererne til første klasse uden merpris eller til en anden afgang.

Læs flere indlæg